Capitel V: Bergtatt - ind i Fjeldkamrene

Pigen bad for sig

Det maatte ey hende hielpe

Oc med det een nye Pige de rofvede

Foer med hende som de vilde

Oc ey som de skulde

Til der, hvor Skyggernes Huus hun saae

Saa kolde oc evigblaae

Fjeldet tog hende ind

Til sit haarde Graabergkind

Igien herskede Natten dend sorte

Oc nu er hun borte...

Hun skriger med sidste Pust aff siin Stemme

Een Epoche vi aldrig vil glemme

- Een forstened Krop

...Maanen er borte

Ocsaa Stiernerne ere sluknede

Hu! det regner og det bles;

For langt nord I Fjellom

Djupt under Hellom

Der leikar det...